søndag den 17. november 2013

Syre, base... - selleri?

Har været lidt stillestående i denne uge. Og har ikke engang haft travlt.

Har til gengæld sjov historie om tutorkaj... Mødte ham på trappen, på vej ud af skolen i onsdags. Han siger hej, jeg siger hej, og så skulle jeg lige til at bryde ud i noget akavet "tak-for-sidst-det-var-hyggeligt" efterfulgt af skævt smil. Men hvad gør drengen?! Han stikker høredutterne i kraniet og holder sig konsekvent tre trin bag mig. Hele vejen ned af trappen. SÅ er der langt ned fra 3. sal... Og så stopper han da op nede i gården, trækker dutterne ud af kraniet og stiller sig op for at snakke med random people ca. fire meter fra hvor jeg står og roder med min cykel. I stedet for bare at daffe af... Amen altså, hvad er det du vil, tutorkaj?!

Nå, men jeg kører stadig udfra planen, alt at vinde, intet at tabe. Så jeg sendte drengen en sms og spurgte om det var føromtalte generthed der plagede ham. Eller om det bare var en tavs afvisning jeg blev udsat for. Så skal han ikke sige at han ikke har haft muligheden for at skære det ud i pap. Drengen påstår at han bare var genert (seriøst, hvordan kan man være 24 og voksen og ikke turde snakke med en pige, man har vold-knaldet i ædru tilstand, på gangen? Så skulle man måske vælge et andet sted at hunte. Et sted man ikke møder folk igen, for eksempel). Havde været nemmere hvis han bare havde givet en afvisning, for der kommer ligesom ikke så meget andet fra ham...

Gider heller ikke være sådan en påtrængende, klistrende, desperat type... Men måske han bare ER meget genert.. Han sagde også at han tænkte meget over hvad folk synes om ham. Så måske han tænker det samme som mig... Åh, søde naive pigetanker, tro på det taarn! Men overvejer alligevel at skrive og spørge om han snart skal arbejde videre med det der generthed. A woman has her needs. Og T er stadig i Sydafrika. Og jeg bryder mig ikke om at blive afvist på den her måde!

Nok om tutorkaj!

Min mor har overtalt mig til at starte på en syre-base kur. Min lillebror og jeg lider begge frygtelig meget af mavesyre og mavesår og vi har snart prøvet hvad som helst og bliver medicineret op over begge ører for det. Det virker bare ikke rigtigt... Så min mutti har googlet, og kom frem til den her kur. Som er klam. Jeg mener det. Har lige pt en liflig duft af kogt selleri i hele lejligheden. Fordi at første fase består i at man i 10 (TI!) dage skal indtage en mos af kogt gulerod, kartoffel og selleri. Og dertil drikke et stort glas af det vand det har kogt i.....

Virker jeg en kende desperat for at få en rask mave?! I know. Kører første tur i aften. Den skønne blanding skal koge i to timer, derefter sies vandet fra til at drikke, grøntsagerne moses, og så er der simpelthen aftensmad. Can't wait....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar