onsdag den 30. oktober 2013

En helt almindelig dag...

Skulle have været startet med skole i morges, men læreren lagde sig syg så jeg tog halvanden time ekstra på langs. Og på trods af at have god tid, så var jeg selvfølgelig ved at komme for sent på arbejde. Standard. I regn og modvind fik jeg bakset den røde racer til Flintholm for at tilbringe dagen med excelark. Men heldigvis var der god frokost.

Næste step var et smut til brune musse. Altid spændende at transportere cykel i S-tog i myldretid. Musse var sød og flink og sprang pænt over forhindringerne. Den er altså sød når den tøffer rundt efter mig mens jeg ryder op i ridehuset...

Vel hjemme på Nørrebro var der kun ærgelse over mangel på aftensmad OG madpakke til i morgen. Så er det altså nemmere på job hvor det bare bliver serveret. Til gengæld var der chokolade og så er verden ok! 

Så nu ligger jeg med stængerne oppe (gik syv km. om søerne igår, avav i ben) og planlægger julefrokost for studiet over facebook og fortryder at jeg fik meldt mig til det, hver gang at emsig blondine fra Ishøj med kæmpe bryster udtaler sig om "hendes julefrokost"....

Imens roder jeg rundt med app'en Tinder, som min veninde introducerede igår, under stor begejstring. Man add'er sig selv via facebook (den lægger heldigvis ikke noget op derinde, skal fanme ikke have afsløret mine underlige tendenser) og så lokaliserer den de fyre der er inden for den radius man nu har bestemt.. Og så kan man se fem profilbilleder, fælles venner og hvis man har liket de samme grupper.

Ved ikke helt hvad jeg synes. En svært overfladisk form for netdating? Eller lidt tidsspilde, for det er sjældent der kommer noget ud af det. Hvad skriver man lige til folk efter man har liket deres billede?! Min veninde foreslog "hej...". Klart en mulighed! Har både set folkeskolebekendtskaber, nuværende klassekammerater, en fyr jeg savlede over i kantinen på mit gamle arbejde og så en hel masse nordmænd.

Må hellere gå ud og score noget IRL snart. Eller om ikke andet ringe til T...

Søtur

tirsdag den 29. oktober 2013

Story to be told #1 - tøjsmidende taarn

Jeg fik nyt job for et par uger siden, som studenterdut, i det man nok vil kalde en mellemstor virksomhed. Hvis man kun regner den danske del med. Servicedesken sidder i Sverige. Og svensk, det er da liiiige mit favoritsprog! På mit tidligere arbejde sad servicedesk i Indien, så lige nu er jeg ude i nogle seriøse overvejelser om hvorvidt svensk eller indisk engelsk er at foretrække...

Dagene går med at drikke kaffe, sms'e og rode lidt rundt i nogle excelark som ligner noget en abe har kastet sammen. Problemet er at jeg desværre er for effektiv til de 20 timer jeg er ansat til, laver mit arbejde på 10. Men bliver betalt for tyve, selvom jeg gik tidligt hjem i dag, hæhæhæhæ.

Til gengæld bliver min søde brune musse passet i dag, så jeg har en hel eftermiddag at brænde af. Og så er det jeg tænker, HVAD bruger normale mennesker deres tid på? Går i skole med nogen der ikke arbejder eller noget.. De går kun i skole. Hvor vi har ca. 16 timer om ugen. Ret overbevist om at de alle sammen går til origami eller jiu jiutsu i det skjulte.

Hvorom alting er, så er det jo den oplagte mulighed for en lille historie om hvad i kan forvente fra taarnet. Og jeg advarer, det er ikke for sarte ører...

Story to be told #1

Min årgang på studiet rejste for nyligt til Nordsjælland på en forsinket rustur. Mit studie er ikke så stort, så vi er kun to hold, og endte op med at være ca. fyrre mennesker inkl. tutorer. De fleste ved nok godt at sådan en rustur handler om druk. For nogle også om hor... Men primært om druk. Så det var hvad vi gjorde. Og lavede bål. Og smurte hele køkkenet ind i havregryn. Normalvis er jeg med til at lukke festen, men havde overbevist mig selv om noget good behaviour, så første aften kravlede jeg i soveposen inden festen eskalerede på den ubehagelige måde. Anden aften derimod....

Startede ud med shots ved bålet (Seriøst, man burde lave mere bål! DET ER SÅ HYGGELIGT!). Fortsatte derefter over i et heftigt spil kroket, mod supposed to be amtsmester i kroket, B. Inklusive mange fadøl. De næste par timer står lidt sløret, men noget med aftensmad, spøgelseshistorier og endnu flere øl. Vældig hyggeligt. Og det var så her jeg skulle have ramt soveposen. Men nu var der jo gang i røgmaskinen... Så jeg blev lige oppe lidt længere. Imens hoverede supposed to be amtsmester i kroket B rundt uden trøje på. Og da jeg desværre ikke er blufærdigt anlagt og desværre var meget fuld, så skulle jeg da også have trøjen af. Og således eskalerer man arrangementet fra rustursfest til bar-mave-pølse-fest inkl. én pige. Som selvfølgelig var mig. 

På daværende tidspunkt, en SUPER idé som jeg ihvertfald ikke ville fortryde dagen efter. Alligevel blev jeg lidt skeptisk da der pludselig blev udvidet til uden-bukser-på-fest. Men så gik shotsflasken rundt igen og så var det OGSÅ en super idé. 

Amen altså. Skal fremover have en eller anden til at holde mig stramt i flexline og råbe nej når jeg får de her ideer...

Endnu flere shots, og pludselig var vores halvtykke-hipster-rundebriller-bærende tutor da egentlig meget sød. Ahem.... Lidt svært at lave fuldemandseskapader i soverum med fem andre mennesker der helst ikke skal opdage det. Og køkkenet var smurt ind i havregryn. Så hvad gør en klog - det største, mest offentlige og tilgængelige rum. Jæææs, spisesalen. På bordet.

Kun ét lille bitte problem. Halvtyk-hipster-rundebriller-bærende tutor kunne kraftstejlme ikke få den op at stå. Så efter ti minutter på havregrynsklistrede knæ gav jeg op. Heldigvis stadig fuld nok til ikke at bemærke det pinlige element. Og så burde man nok bare have børstet havregrynene af, taget trusser på og været listet ind på egen sovesal sammen med sit nye rygte som tøjsmidende taarn. Men nej. Lad os hellere udvide til tøjsmidende-har-knaldet-tutor taarn i stedet. 

Orkede ikke engang at forklare dagen efter da drengene blev kæphøje... Ikke ond nok til at fortælle alle at halvtyk-hipster-rundebriller-bærende-tutor ikke kunne få den op at stå. Han sagde ikke et ord dagen efter. Og kommer heldigvis ikke i vores lokaler.

Mit skankrygte er velbevaret. Yay.

Ej, det var sjovt nok. Har heldigvis masser af selvironi, og det virker som om folk stadig godt kan lide mig. Så hva' pokker ;-)


Ønsker mig mere bål!

mandag den 28. oktober 2013

Brand new!

Har kastet mig ud i blogverden, hovedkuls og med gummistøvler på.

Gør mig klar til at fortælle stolpe op og stolpe ned om livets små og store glæder, om min lejlighed, min skole, min hest og om de fyre jeg ikke kan score. Om mit arbejde, om T, om min mor og mine daddy-issues. Om støvsugning og når jeg er stolt af at have lavet aftensmad. 

På forsiden er jeg en helt almindelig, 22 årig studerende som bruger for meget tid på mit job, min hest og på at drikke shots. Og for lidt tid på at læse lektier og smøre madpakke. 
På bagsiden er jeg nok bare godt og grundigt tosset, hysterisk og ikke i stand til at sidde stille på en stol. Jeg skal frem i livet og det kan kun gå for langsomt!

Jeg bor på Nørrebro, går i skole i indre by, arbejder på Frederiksberg og betaler hestens husleje på Vestegnen. Så min røde racer kommer vidt omkring (og den er vildt god til at køre tog - kan selv kravle ind i holderne i flexrummet efterhånden). Jeg er single fordi jeg ikke kan finde ud af andet, men til gengæld har jeg en kæmpe familie. Hver gang jeg er sammen med dem bliver jeg mindet om hvor alt det tossede kommer fra... Og det er jeg ret tit.

Så hold på hat og briller (især i dag, med orkanvejr) og gør klar til en bumpy ride ned ad Nørrebrogade, Falkoner Allé, Roskilde Vej eller hvor verden bringer os hen.


Som man ser mig oftest. Men det der er altså ikke min musse.

Dét er min musse. Evigt charmerende.
Hende kommer jeg nok til at fortælle lidt om.. 
Gennemført hestepige, desværre og heldigvis.